Et sundt slankeprogram baseret på plantemad ...

 

Sikker Slank

Relevante links:
kalorietabel.dk
slankeklub.dk
slankenyt.dk

Sikker Slank — uden piller og kure

For de fleste af os er det en kæmpe udfordring at gennemføre omfattende ændringer i kost og livsstil, så vi undgår at gøre det sværere og mere kompliceret, end det behøver at være.

Det handler om, hvordan du på en sund og sikker måde skaber et kalorieunderskud, der giver et vægttab, du kan fastholde.

Det er ikke nok, at du håber eller ønsker, at tabe dig. Det duer heller ikke at satse på, at den sidste nye slankekur vil klare det for dig.

At nå din ønskevægt er ikke blot et spørgsmål om "at tage sig sammen". Det tager tid at lære noget nyt, det er ikke let at modstå fristelser, og det kræver tålmodighed at ændre indgroede vaner.

Der er flere problemer forbundet med at nå og holde sin idealvægt, end man umiddelbart skulle tro. Fx er det en næsten umulig opgave at fastholde et vægttab, du har opnået ved hjælp af en slankekur eller slankepiller. Kun når du har nået din idealvægt på en sund måde — ved at forbedre din kost og livsstil — er det let eller overkommeligt at fastholde den vægt, du ønsker.

Fordelene ved den kost- og livsstil, du vil lære om her, er ikke alene, at du får en slank og sund krop. Du vil også føle dig friskere og bedre tilpas.

God forberedelse er det halve arbejde

Næsten uanset hvad, vi foretager os, kræver det omhyggelig forberedelse at komme frem til det bedste resultat.

Vægttab er ingen undtagelse.

Overvægtige, der har succes med at tabe sig, bruger tid på at analysere deres kostvaner, lægge en strategi for, hvordan de vil gribe tingene an, planlægge hvilken mad, de vil spise osv.

De lærer, hvordan tingene hænger sammen, og hvordan de kan ændre deres vaner på en effektiv måde.

Med andre ord lægges fundamentet for succes med dit slankeprogram, før du går i gang.

Med den rette holdning, den rette motivation og et fornuftigt slankeprogram, har du de bedste kort på hånden.

Hemmeligheden bag et vægttab, der holder, ligger i at indføre bestemte permanente kostændringer, som beskrevet her og uddybet i min bog Sikker Slank.