Et sundt slankeprogram baseret på plantemad ...

 

Sikker Slank

Relevante links:
kalorietabel.dk
slankeklub.dk
slankenyt.dk

9) Lær at holde af sund kost og motion

Gør du ikke den nye kost og livsstil til en naturlig del af din hverdag, vil du alt for let falde tilbage til de gamle vaner og tage på igen. Omvendt går det hele forholdsvis let og ubesværet, når først du har tilegnet dig de nye kost- og levevaner!

Den store opgave ligger i at ændre indgroede vaner.
Når du satser på at ændre noget ved dine vaner og livsstil er der ikke noget "bagefter". Mange af de ændringer, du foretager i dine kost og motionsvaner, er ændringer der skal vare ved — noget du skal fortsætte med, også når du har tabt dig.

Du skal med andre ord tilegne dig i hvert fald nogle gode vaner, du kan leve med resten af livet. Og du kan kun leve med nye vaner i det lange løb, hvis du lærer at holde af dem.

Jo hurtigere de nye kostvaner bliver dine egne, frem for en diæt du får presset ned over hovedet, desto lettere bliver det for dig at komme ned i vægt.

Du skal også lære at forbrænde flere kalorier med den form for fysisk aktivitet, som passer dig.

Selv om det kan være en kolossal udfordring at undgå netop de føde- og drikkevarer, der er designet til at give dig lyst til dem, og som du måske føler dig afhængig af, er det vigtigt, at du både vænner dig til at have lyst til sunde fødevarer, og fjerner enhver form for afhængighed af bestemte usunde føde- og drikkevarer.

Det kan tage tid at vænne sig til at spise nok grønsager, men gør du din nye mad spændende, går det hele lidt lettere. Du kan lære at give din nye mad de smagsnuancer, du holder af, ved fx at bruge bestemte krydderurter og tilsætte retter dine favorit grønsager.

Lær at tilberede sund slankemad, så du kan lide den.

Din slankemad skal smage godt — eller i hvert fald godt nok — ellers får du svært ved at holde dig til den ret længe.